Jens Dahlstrøm Poulsen, der er tovholder for netværksgruppen ESG 9220, fortæller, at næste arrangement er planlagt til 19. marts 2026.
Vært for mødet er Port of Aalborg, der giver en indføring i, hvordan havnen arbejder med ESG. Det sker med udgangspunkt i en partneringmetode til at samarbejde med rådgivere, entreprenører og leverandører om mere innovative og bæredygtige løsninger i havnens bygge- og anlægsprojekter. Her arbejder Port of Aalborg også med en form for værdisætning af "bløde værdier", når man skal argumentere for bæredygtige tiltag kontra økonomi.
Programmet byder på et kortere oplæg med mulighed for fælles erfaringsudveksling og drøftelser. Og så er ESG 9220s arrangement også en glimrende anledning til at få set havnens nye domicil på adressen Vejdybet 16 i Aalborg Øst⚓️
Læs mere om netværksgruppen og tilmeld dig arrangementet: https://nv9220.dk/netvaerksgrupper/esg-9220/