9. september 2025

Velkommen til vores seneste medlem: Business Park East

Vi byder velkommen til Morten Fals, som er administrerende direktør i Business Park East og har en baggrund inden for installatørbranchen samt erhvervsudvikling. Han præsenterer Business Park East sådan:

"Vi udlejer moderne kontor- og lagerlokaler i et dynamisk og moderne erhvervsfællesskab. Vores mål er at skabe de bedste rammer for iværksættere og SMV'er ved at tilbyde gode faciliteter, der ikke kun giver et inspirerende arbejdsmiljø, men også mulighed for sparring og udvikling.

Vi stræber altid efter at være fleksible i vores lejemål. Derfor kan vi tilbyde alt fra åbne og lukkede kontorlokaler, lager og værksted til adresseservice, mødelokaler og forskellige former for opbevaringsmuligheder. Vores lokaler henvender sig eksempelvis til konsulenten, der er vokset ud af hjemmekontoret, og til håndværkeren, der søger et funktionelt kontor, værksted og lager under ét tag. Uanset faglig baggrund favner vi bredt og er gode til at binde virksomhederne sammen med forretning for øje.

Vi tror på, at virksomhedens omgivelser har stor betydning for fremtidig vækst. Derfor arbejder vi målrettet på at styrke fællesskabet blandt vores lejere, så man som lejer altid føler sig godt tilpas med fokus på at drive forretningen."

https://businessparks.dk

Modtag vores nyhedsbrev

linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram