15. maj 2025

Velkommen til vores nye medlem: Flor Marketing

Her kan du møde Anette Grønhøj Eriksen, der præsenterer det lille marketingbureau Flor Marketing:

"Med Flor Marketing hjælper jeg små og mellemstore virksomheder med at skabe struktur, retning og resultater i deres markedsføring og branding.
Jeg bringer over 20 års erfaring som marketing- og kommunikationschef med mig, og mit speciale er at omsætte strategi til handling – så din markedsføring både virker og hænger sammen.

Min tilgang er handlingsorienteret og i øjenhøjde. Jeg arbejder som en fleksibel sparringspartner – uanset om det handler om at lægge en skarp marketingplan, få styr på målgrupper og budskaber eller skabe relevant indhold til sociale medier og LinkedIn.

Virksomheder kan trække på mig som interim marketingchef, til faste samarbejder eller ad hoc – alt efter, hvad der giver mest værdi.

Derfor er jeg med i netværket
Jeg er i netværket for at møde nye, dygtige mennesker, få nye perspektiver og udvide min horisont. Jeg har allerede deltaget i tre inspirerende arrangementer – og jeg glæder mig til at lære endnu flere af jer at kende.

Navnet Flor - og hvad det betyder 
Navnet Flor Marketing er valgt med omhu – Flor betyder blomstring. For mig handler god markedsføring netop om at få virksomheder til at blomstre. Det kræver næring, langsigtet planlægning og fokus – og det er præcis det, jeg hjælper med."

Hjælp os med at byde Anette velkommen.

www.flormarketing.dk

RELATEREDE NYHEDER

Modtag vores nyhedsbrev

linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram