2222/1111-1616

Socialt ansvar i virksomhederne

Socialt ansvar i virksomhederne

Mandag d. 21. november afholdt Foreningen Socialøkonomi Nordjylland, i samarbejde med Det Regionale arbejdsråd Nordjylland, Jammerbugt-, Frederikshavn-, og Aalborg Kommune, konferencen, Vækst gennem socialt ansvar, i Sundheds- og Kvartershuset.

HR Manager ved IKEA Aalborg, Annemette Brahe, fortalte om IKEAs samarbejde med Huset Venture og om at have medarbejdere fra kanten af arbejdsmarkedet tilknyttet. Hun fortalte om de opgaver som disse medarbejdere udfører fx arbejde i kantinen eller med at sætte returvarer på plads og om, hvordan det kræver tålmodighed at kaste sig ud i et sådant samarbejde, men at IKEA er glade for samarbejdet med Huset Venture.

Kjeld Hedegård Nielsen fra LL Transport fortalte om, hvordan LL Transport har et samarbejde med jobcentret om fx at tage både kriminelle, sygemeldte eller flygtninge ind. Kjeld lægger vægt på, at der skal være plads til forskellighed på både arbejdspladsen og i samfundet, men at man skal væbne sig med tålmodighed, samt at det er vigtigt at forventningsafstemme over for borgeren. Han understreger dog, at det arbejde virksomheden lægger i de tilknyttede borgere kan ses på den 3. bundlinje, og at han forventer, at man med tiden også vil kunne se det i den reelle bundlinje.

Efter en kort pause skulle deltagerne i små grupper diskutere, hvilke konkrete handlinger de enkelte virksomheder kunne tage, og fx undersøge hvilke opgaver, der kunne klares af en flexjobber fx opvask, og blomstervanding eller pasning af udearealer.

Morten Fals fra Thomsen & Fals, der i maj fik Drop In prisen 2016 for deres sociale arbejde, fortalte om nogle af de specifikke medarbejdere de havde haft tilknyttet fra jobcentret både sygemeldte og indvandrer. Han fortalte bl.a. om en dygtig mand med Parkinsons, hvis sygdom gør, at han ikke kan udføre det job, han er uddannet til, men hvor man via opkvalificering har fundet en plads til ham i virksomheden.

Til slut kunne deltagerne speed-date med forskellige nordjyske socialøkonomiske virksomheder for at få inspiration til partnerskab om vækst og socialt ansvar.

RELATEREDE NYHEDER

Modtag vores nyhedsbrev

linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram