21/06/2021

Skøn tur til Egholm

Torsdag d. 17. juni drog ca. 30 medlemmer af NV9220 til Egholm.

Turen var en stor oplevelse hvor vejret i den grad var med os🌞

Naturvejleder Esben Buch tog os med på en walk and talk og fortalte om øens fantastiske dyreliv og flora. Godt krydret med anekdoter og ægte overleveringer.

Fakta om Egholm:

Egholms højeste punkt er på svimlende 1,5 m over havet.

Egholm hed oprindeligt Æggiæholm, da kong Valdemar Sejr fra år 1231 brugte øen til jagt og indsamling af mågeæg.

Der er flotte afmærkede vandreruter rundt på øen hvorfra man kan nyde øens sjældne  fugle og andre dyrarter, samt vækster og planteliv. Egholm er Danmarks største økologiske ø, hvor al landbrug drives økologisk. Øen har ca. 50 faste beboere, men hvert år transporterer færgen 60-70.ooo turister over til øen. Når man tager færgen til Egholm, er returbilletten betalt

Egholm huser også Egholm Bryghus der snart er klar til bryg og som gerne vil byde NV9220s medlemmer velkommen på besøg når det lille erhvervseventyr og iværksætterprojekt er i drift.

Turen til Egholm bød på super stemning trods EM kamp på samme tidspunkt.

Og ja…vi blev mætte 😅

Vejret var skønt på Egholm

Esben Buch har fundet strand asters som vi spiser

Esben Buch fortæller om odderne på Egholm der bor i den skrænt vi står på.

Bordhygge mens vi venter på Nordjyllands største tartelet

Nordjyllands største tartelet

De tre musketerer nød fri isbar

Med Kronborg for agten… og hjem til fastlandet

RELATEREDE NYHEDER

Modtag vores nyhedsbrev

linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram