19. maj 2025

Rusland er et mysterie ifølge Leif Davidsen

"Rusland er et mysterie." 

Sådan indledte forfatter og Ruslandskender Leif Davidsen sit foredrag og satte tonen for en aften, der gav netværkets medlemmer indsigt i Ruslands historie, Putins virkelighedsopfattelse og den aktuelle verdenssituation.

Med udgangspunkt i sin roman Lenins Bodyguard trak Davidsen historiske tråde fra Lenin-tiden til Putins Rusland i dag. Han beskrev en præsident, der ikke blot ønsker magt, men drømmer om at rejse Rusland fra den sovjetiske aske og genetablere et imperium, hvor små nationer må indordne sig.

 

Putins verden og Vestens usikkerhed
Putin troede, at Ukraine kunne erobres på blot tre uger, men konflikten har udviklet sig til en langvarig og blodig krig, hvor hensynsløshed og ligegyldighed over for både egne og fjenders tab dominerer. Rusland har i dag en krigsøkonomi, hvor velfærden presses og de økonomiske sanktioner omgås gennem parallelimport og vigtige olieindtægter.

Undervejs i foredraget rejste Davidsen centrale spørgsmål:

  • Kan krigen stoppes uden en klar vinder?
  • Er det tænkeligt, at en amerikansk præsident som Trump, der er hurtigere end politiske fartmålere, kan presse en våbenhvile igennem?


”Alt er skrøbeligt”

Foredraget blev rundet af med en konklusion fra Davidsen, der vakte eftertanke: ”Tiden minder mig om årene før Første Verdenskrig. Alle sagde, de ikke ville have krig, men alle oprustede. Alt er skrøbeligt. De traditionelle politiske analyseværktøjer rækker ikke længere, og nutidens verden kræver nye forståelser og perspektiver."

 

Aftenens mange indtryk fik lov at synke ind over en lækker middag hos Trekanten, hvor snakken ved bordene fortsatte med refleksioner over både Rusland, verdenssituationen og fremtiden.

Vi takker Leif Davidsen for et tankevækkende foredrag, og alle vores medlemmer for at bidrage til en stærk netværksoplevelse!

 

Klik på billederne for at genopleve stemningen.

RELATEREDE NYHEDER

Modtag vores nyhedsbrev

linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram