Rotary klubben Aalborg Østre afholder møde i NOVIs lokaler dette forår, hvor ErhvervsNetværk 9220 er på programmet!
Præsident John Bo Nielsen styrer slagets gang og på programmet finder klubmedlemmerne ErhvervsNetværk 9220s sekretariatsleder Per Bang, som vil berette om netværket.
Desuden er netværksmedlem Knud Vestergaard også medlem af Aalborg Østre, hvor han har taget del i Rotarys velgørende formål siden 2007.
Medlem i ErhvervsNetværk 9220, EK Caféen, vil stå for cateringen på denne aften.
Om Rotary:
Rotary er et lokalt og internationalt netværk med spændende muligheder for aktive erhvervsfolk, ledere og selvstændige, der ønsker at udvikle deres erhvervsmæssige kompetence. Rotary består af engagerede og motiverede mænd og kvinder, der sætter høje etiske standarder som mål.
Rotary er en unik, verdensomspændende organisation, der giver mulighed for menneskelig og faglig udvikling på tværs af faggrænser og niveau. Rotary er for mænd og kvinder i ledelsesmæssige funktioner i private og offentlige virksomheder eller selvstændige, som på tværs af faggrænser ønsker at lære andre ledere at kende, skabe netværk og trække på hinandens erfaringer.
Rotary er for dem, som har engagement og overskud til at udføre et værdifuldt arbejde sammen med andre - for lokalsamfundet og for den internationale verden.