0505/1111-1515

Projekt Edison

Projekt Edison

Aalborg Kommune og Fonden for entreprenørskab afholder ”Projekt Edison” i Nordkraft d. 5-6 november. 

Projekt Edison er en lærerig opfinderkonkurrence for grundskolens elever i 6. og 7. klasse hvor eleverne gennemgår en innovativ læringsproces. Landet over har Edison eleverne arbejdet med den samme problemstilling, og de bedste elever/opfindelser/projekter kvalificerer sig til landsfinalen.

Den grundlæggende idé er, at lærere og elever i 6.-7. klasse skal følge et forløb, hvor viden, idégenerering og teamsamarbejde fører til udvikling fra en idé til et produkt. Eleverne har bl.a. arbejdet med produktudvikling, præsentationsteknik, visualisering og markedspotentiale som forberedelse til messen i Nordkraft, hvor de skal markedsføre deres produkter, der både kan være koncepter og håndgribelige produkter med en konkret idé og funktion.

Torsdag var ErhvervsNetværk 9220´s formand Morten Christensen dommer til dette spændende arrangement, hvor eleverne havde forberedt en præsentation, prototype eller lignende, der beskrev deres produkt. Som dommer stod Morten Christensen for at besøge en lang række stande, hvor hver gruppe havde 10 minutter til rådighed til deres præsentation. Efterfølgende var det dommernes opgave at stille spørgsmål og bedømme projekterne ud fra nogle opstillede bedømmelseskriterier. 

”Edison er et rigtig godt tiltag. Eleverne har i den grad udvist engagement i deres tilgang til projektet. Alle elever i de besøgte stande har virkelig gjort sig umage med at udtænke, beskrive og fremvise deres ide, udtaler Morten Christensen. Det var rigtig spændende at høre om deres tanker bag idéen, men også fascinerende at opleve deres entusiasme og dedikerede tilgang i deres præsentation. Det bliver helt sikkert nogle gode årgange, som vi i erhvervslivet kan se frem til at få som nye medarbejdere.”

RELATEREDE NYHEDER

Modtag vores nyhedsbrev

linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram