Der kan komme meget godt ud af være medlem af ErhvervsNetværk 9220, hvilket den følgende lille beretning vidner om:
I maj 2023 fangede et opslag på LinkedIn Pia Meyers opmærksomhed. Det handlede om Janni Lund Hedegaard, som var nystartet som selvstændig økonomikonsulent i virksomheden Lund Hedegaard Consulting ApS - et af ErhvervsNetværk 9220's mange medlemmer. De to kendte ikke hinanden, men Jannis profil vakte Pias interesse, så hun tog initiativ til et kaffemøde. Det afslørede hurtigt en stærk kemi, ligheder og delte drømme og visioner - og kimen til noget fælles blev lagt.
Da kalenderen sagde oktober 2023, forlod Pia sit job som manager hos konsulentfirmaet Keepers - også et medlem af ErhvervsNetværk 9220 - for at blive selvstændig og tog igen kontakt til Janni. Og kort derefter var de på plads med virksomheden projekt:digital.
Det nyeste medlem af erhvervsnetværket er dedikeret til at levere meningsfyldte og værdiskabende totalløsninger inden for digitalisering og optimering af økonomifunktionen. Det handler ikke mindst om at skabe meningsfulde forandringer, hvor medarbejdernes motivation og forståelse er nøglen til succesfuld digitalisering.
"Vores fælles historie viser kraften i netværket og potentialet i at forfølge nye forbindelser på platforme som LinkedIn. Ved at tage skridtet fra en simpel online interaktion til et dybdegående samarbejde har vi formået at omdanne fælles ambitioner til en blomstrende virksomhed. Det, synes vi, er et ret godt bevis på, at man aldrig ved, hvor den næste store idé eller samarbejdsmulighed kan komme fra", siger de to.
projekt:digital er selvfølgelig repræsenteret af Pia Meyer og Janni Lund Hedegaard.