Vi byder velkommen til virksomheden NextCFO ApS, som er nystartet i juni 2024. Kvinden bag - Tanja Pedersen - har dog en solid ledelseserfaring fra stillinger indenfor økonomi og ledelse, blandt andet som CFO i en virksomhed med 350 ansatte, økonomichef i mellemstore virksomheder og Revisor HD.
Tanja Pedersens erfaringer strækker sig vidt inden for implementering af ERP-projekter, ændring af rapporteringsformer og effektivisering af hele værdikæder og strategier. Hun siger:
"NextCFO kan hjælpe virksomheder videre med deres fortsatte udvikling og effektivisering af processer både ved 'daglig drift og rapportering', mindre projekter og nye store ERP-projekter. Det kan være som interim CFO, økonomichef, controller eller som en del af et specifikt projekt. Jeg har stor faglig stolthed og passion for at levere de bedste løsninger til kunderne med trivsel og stabilitet hos medarbejderne i fokus."