Det fortsætter med at strømme ind med nye medlemmer, for nu kan vi også byde velkommen til Alabu Bolig, der er repræsenteret af Klaus Ringgaard og Susanne Kraglund.
Det er Alabu Boligs vision at være Nordjyllands mest bæredygtige og attraktive boligorganisation med boliger til alle - og det er missionen, at virksomheden bliver drevet som en visionær og innovativ boligorganisation med det formål at administrere, udleje og vedligeholde de tilknyttede boliger.
Virksomhedens værdier og værdigrundlag er respekt og omsorg, udvidelse af byen, at skabe plads til alle, service og kvalitet samt at skabe nærvær og fællesskab.