0505/0909-2323

Velkommen til vores seneste medlem: Aalborg Handelsskole

Vi tager hul på september med at byde velkommen til Aalborg Handelsskole som nyt medlem af ErhvervsNetværk 9220.

Aalborg Handelsskole har fokus på et stort udbud af kurser indenfor IT, administration, salg/marketing, ledelse, kommunikation/sprog, økonomi/regnskab og bæredygtighed – med et særligt fokus på bæredygtighedskurser, hvor virksomhederne kan blive klædt godt på til den grønne omstilling.

”Vi skræddersyr gerne kurser til virksomhederne. Det betyder, at vi udvikler og sammensætter kurser indenfor hele vores palette på baggrund af virksomhedens ønsker. Ønsker de for eksempel dels noget bæredygtighed, dels noget om kulturen i virksomheden og om ledelse, så sammensætter vi gerne det. Det kunne også være Excel sammensat med andre Office programmer”, fortæller erhvervskonsulent Mette Egebæk.

Kurser afvikles både på virksomhederne – også hvis de har afdelinger på flere lokationer i landet – og i Kursuscentret på Langagervej. Mette Egebæk fortsætter:

”I samarbejdet med virksomhederne ønsker vi både at bidrage til uundværlige kompetenceløft af medarbejderne og også input til udvikling af kurser ud fra det virksomhederne oplever, de mangler eller kommer til at mangle. Vi holder os orienteret om den sidste nye viden indenfor vores undervisningsområder, så vi hele tiden er klar til at bidrage til fremtidens efterspørgsel på kompetencer.”

Aalborg Handelsskole er repræsenteret af Mette Egebæk og Morten Lund Dam (foto) samt Lars Halskov.

RELATEREDE NYHEDER

Modtag vores nyhedsbrev

linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram