Velkommen til vores nye medlem: Thrane Erhverv A/S
Du kan lære virksomheden at kende lige her, hvor driftsleder Inge Nielsen fortæller:
Hvem er Thrane Erhverv?
Thrane Erhverv er en virksomhed, hvor vi tilbyder erhvervs- og produktionsrengøring, grøn service, kantinedrift, vinduespolering o.lign. Vi er ca. 130 medarbejdere og har kunder fra Hobro til Skagen. Vores firma har hovedsæde i Vester Hassing.
Hvorfor vil I gerne være en del af ErhvervsNetværk 9220?
Vi har tilmeldt os netværket, da vi er bevidste om, at vi igennem interaktion og sparring med andre får ny og spændende viden. Vi har været medlem af netværket før for år tilbage og synes, at det var givende på flere områder.
Hvad glæder I jer mest til?
Vi glæder os meget til at lære de andre og deres virksomheder at kende og efter 1. møde må jeg sige, at dynamikken og snakken i gruppen er yderst positiv.
Hjælp os med at byde velkommen til Inge og Thrane Erhverv.