Byg i Nord er et projekt, der i tæt samarbejde med de relevante bygherrer og relevante samarbejdsparter, skal bidrage til at sikre, at bygherrerne har adgang til den nødvendige arbejdskraft.
Byg i Nord tager udgangspunkt i opførelsen af det nye Universitetssygehus i Aalborg og de store boligforeningers renoveringsprojekter. Derfor indgås tilknytnings aftaler til Byg i Nord med bygherrer på større byggeprojekter i hele regionen.
Projektet skal sikre arbejdskraft med de rette kvalifikationer til sygehusbyggeriet, samt andre større bygherreprojekter. Samtidig skal projektet danne model for og udbredes til hele den nordjyske byggebranche, med henblik på generelt at sikre arbejdskraft med de rette kvalifikationer, når større bygge- og anlægsprojektet skal gennemføres de kommende år.
Det tætte samarbejde mellem aktørerne på arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervsområdet bliver koordineret og udmøntet gennem Byg i Nord, som er knyttet direkte eller indirekte til byggepladsen.
Projektet skal gavne den samlede byggebranche i regionen og sikre beskæftigelse til ledige og borgere i Nordjylland ved at sikre arbejdskraft med de rette kvalifikationer til de nævnte byggeprojekter. Der vil således være behov for at projektet løbende er i kontakt med regionens øvrige jobcentre for at få dækket behovene for arbejdskraft.