0707/0505-1515

Ny playmaker i ErhvervsNetværk 9220

Ny playmaker i ErhvervsNetværk 9220

Som den første danske kommune har Aalborg Kommune ansat en erhvervsplaymaker til at styrke folkeskolernes samarbejde med virksomheder og ungdomsuddannelser.

Som kommunens nye erhvervsplaymaker har Aalborg kummune valgt at ansætte Thomas Overgaard. Han har en baggrund som iværksætter, sælger og salgschef. Thomas har stor interesse for folkeskolen og har i de seneste år blandt andet undervist i valgfaget iværksætteri på flere folkeskoler i Aalborg.

- Det er enormt spændende at arbejde i folkeskolen. Jeg ser, at vi har en masse muligheder for at skabe en meget mere spændende og vedkommende undervisning ved at inddrage virksomhederne og ungdomsuddannelserne. Derfor var jeg ikke i tvivl om at stillingen som Danmarks første erhvervsplaymaker var det helt rigtige job for mig, fortæller Thomas Overgaard.

Sådan hjælper erhvervsplaymakeren skoler

- Jeg skal hjælpe skolerne med at udvikle undervisningsforløb og projekter, der inddrager de lokale virksomheder og skabe kontakter til virksomheder og uddannelser og fortælle dem, at det er en god forretning at tage et medansvar for folkeskolerne i Aalborg", siger erhvervsplaymakeren.

Playmakeren skal gøre samarbejdet så nemt som overhovedet muligt. De gode kræfter skal nemlig ikke bruges på administrativt bøvl, men på at samarbejde om at udvikle nyskabende og lærerige undervisningsforløb og projekter.

Rådmand: tæt kontakt til erhvervslivet motiverer 

Skolerådmand i Aalborg Kommune Tina French Nielsen ser store perspektiver i folkeskolernes erhvervssamarbejde:

- Alle børn skal blive så dygtige som de kan. Det handler ikke kun om det faglige, men også om at skabe en inspirerende skoledag, der giver eleverne lyst til at blive til noget på fremtidens nordjyske arbejdsmarked. Vi oplever, at motivationen får et gevaldigt løft, når eleverne kan se, at de kan bruge, det de har lært i virkeligheden. Derfor er det vigtigt, at virksomheder kommer ind i klasseværelset og elever kommer ud i virksomhederne", siger rådmanden.

IMG_0007_2

Har du lyst til at være med?

Hvis din virksomhed har lyst til at arbejde tættere sammen med folkeskolerne i Aalborg Kommune, så kontakt erhvervsplaymaker Thomas Overgaard for en uforpligtende snak om mulighederne. Thomas tager gerne imod gode inputs fra erhvervslivet, fordi ingen har prøvet det før, og der ikke er noget facit. Kontakt playmakeren på nedenstående informationer.

Thomas Overgaard
Tlf: 93520066
E-mail: tgo-skole@aalborg.dk

RELATEREDE NYHEDER

Modtag vores nyhedsbrev

linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram