Den 20. september opnåede NV9220's medlemmer at komme bag tremmerne i Aalborg Arrest - dog kun for en kort periode.
Formålet med arrestbesøget var at give NV9220's medlemmer et unikt indblik i dagligdagen i Danmarks hårdeste arrest. Arrangementet blev afholdt sammen med Nordjyllands Politi, Kriminelforsogn, High:Five og Hustømrerne. Medlemmerne af netværket fik bl.a. information om, hvordan en virksomhed kunne give den enkelte arrestant en meningsfuld hverdag, ved at placerer ordre i arresten.
Ligeledes fik medlemmerne en forståelse af, hvordan de kunne tage et socialt ansvar for personer, der efter endt afsoning var klar til, at vende tilbage til samfundet. Hustømrerne beskrev bl.a. hvordan de er med til at tilbyde arbejde efter endt afsoning, således at et tilbagefald til krimineliltet begrænses.
Alt i alt fik NV9220's medlemmer et interessant arrangement, der gav et indblik i en verden som mange af os vel næppe tænker over i hverdagen.
En stor tak skal lyde til alle med-arrangører og de fremmødte medlemmer fra netværket.
Fra venstre. Per Bang, NV9220; Benny Pedersen, resocialiseringskonsulent v arresten/kriminalforsorgen; Servicechef Morten, Villekjær Nielsen, Hustømrerne; Enhedschef v Arresten i Aalborg, Allan Jørgensen og konsulent ved HighFive, Rie Moeslund.