Onsdag d. 25. maj holdt ErhvervsNetværk 9220 5 års fødselsdag hos vores medlem, Hjem-IS, der serverede is og kaffe i lange baner, mens Allan fra Vinshoppen skænkede vin til de mange fremmødte.
Formand for netværket, Morten Christensen fortalte i sin tale, at der fra opstarten var stor opbakning til netværket fra virksomhederne, og at netværket er vokset fra 30 virksomheder ved etableringen til 140 i dag, 5 år senere.
Netværket intention har altid været at bidrage til områdets videre udvikling, og her er udviklings- og temagrupperne vigtige, da de eksempelvis kan indlede samarbejder med fx jobcentrene og uddannelsesinstitutionerne. Ideen var også, at netværket skulle være et aktivt netværk, hvor medlemsvirksomhederne kunne mødes, f.eks. ved afholdelse af forskellige temamøder, hvor indhold skulle fastlægges ud fra virksomhedernes ønsker og aktuelle, vedkommende emner – dette bidrager de månedlige morgenmøder også til. Formanden sagde desuden en stor tak til netværkets sponsorer: Spar Nord, Nordjyske Bank og Hovmøller & Thorup for deres opbakning.
Erhvervschef i BusinessAalborg, Tommy Thorup roste i sin tale netværket for den succes, det har opnået, og fremhævede det faktum, at netværket har vokset sig stort uden hjælp fra kommunen. Det er noget at være stolt af.
Netværket siger tak til Hjem-IS og Vinshoppen for deres bidrag, til Tommy Thorup for hans tale og ikke mindst tak til alle fremmødte!