3131/1010-1717

Netværket besøgte RessourceCenter Aalborg

Netværket besøgte RessourceCenter Aalborg

Af Kristian Andersen

Mange medlemmer var mødt frem, da ErhvervsNetværk 9220 torsdag den 24. oktober inviterede til virksomhedsbesøg på RessourceCenter Aalborg på Skjernvej 7.

RCA er en del af JobCenter Aalborg – og et spændende bekendtskab. Mere end 60 medarbejdere arbejder løbende på at gøre 200 aalborgensere ad gangen klar til at finde en ny plads på arbejdsmarkedet. Langt de de fleste i ordinært job, fleksjob eller uddannelse, men alternativt også førtidspension. Ofte gennem virksomhedspraktik.

Alle borgere går gennem individuelle forløb, som strækker sig fra få uger til mere end et år. De fleste dog i forløb på 15 uger.

De 60 ansatte er fordelt på jobcenterrådgivere, psykologer, fysioterapeuter, pædagoger og håndværkere samt administrativt ansatte og ledelse, så der ikke er den vinkel på den enkelte borgers situation, man ikke kan få tag i.

Og filosofien er, at produktion på markedsvilkår er bedste mulighed for at udvikle menneskers arbejdsevne.

Derfor leverer RCA også en række meget forskellige ydelser til virksomheder. Både virksomhederne Georg Jensen og Nordlux, der begge producerer lamper, er blandt RCAs kunder.

-Vi har mange meget forskellige borgere inde i vores produktion. Og de kommer her på meget forskellige tidspunkter – alt efter, hvilken situation de er i. Nogle er her dagligt fra morgenstunden, mens andre kommer op ad dagen. Der er vi meget fleksible. Men det vi laver her i produktionen er der ikke meget fleksibilitet over. Der skal kvaliteten være i top, sådan som kunden efterspørger – og der skal leveres til tiden. Og det får vi altid til at passe, forklarede RCA-leder Finn Karstenskov.

De 200 borgere er typisk ikke fysisk nedslidte. Det er meget ofte stillesiddende arbejde gennem mange år – eller psykiatriske besværligheder – der afholder dem fra at være i gang på arbejdsmarkedet.

Derfor er fysioterapeuternes fitness-maskiner også meget i brug.

-Det store problem for vores borgere er ikke slidte rygge, men dovne rygge. Simpelthen fordi man har siddet stille alt for længe i mange år. Og så er opgaven for os i virkeligheden at få trænet den dovne krop op, så den kan bruges i arbejde igen, forklarede RCA-leder Finn Karstenskov de netværksmedlemmer, der var på besøg.

RCA-køkkenet trakterede de mange gæster med en flot og lækker buffet.

RELATEREDE NYHEDER

Modtag vores nyhedsbrev

linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram