Mandag den 10. september ruller Jobbus 9220 afsted. Projektet er et samarbejde mellem Center for Samskabelse, Jobcenter Aalborg, UU Aalborg, AAB af 1885 og Erhvervsnetværk 9220. Meningen med projektet er at få lokale borgere fra kanten af arbejdsmarkedet i lokale jobs og i små job med mening. Derfor er der brug for virksomheder, der har plads til disse kandidater. Kandidaterne kan primært varetage opgaver indenfor byggeri, lager, produktion, anlæg og rengøring, men har jeres virksomhed jobåbninger indenfor andre områder, kan der også findes en passende kandidat hertil. Stillingerne kan være alt fra ordinære jobs til jobs med få timer, elevpladser og fleksjob
Arrangementet finder sted i Sundhedshuset på Fyrkildevej fra 8.50-14.30, mens Jobbus 9220 vil rulle rundt i industriområdet i Aalborg Øst. I løbet af dagen vil du møde 50 kandidater. Der vil være mulighed for at få gratis frokost på dagen.
Har du udfordringer med at være tilstede enten hele dagen eller dele af dagen, men har åbne stillinger, vil personer fra Center for Samskabelse og Erhvervsnetværk 9220 varetage dine interesser på dagen.
Mangler din virksomhed arbejdskraft eller vil være med til at gøre en forskel – så tøv ikke med at kontakte Per Bang for nærmere information på tlf. 22 23 80 00 eller på pba@abhim.dk inden mandag den 27. klokken 16.00
Vi glæder os til at se en masse lokale virksomheder og borgere på dagen.
Venlig hilsen