Julen er en tradition - og en af årets største fester. Hos ErhvervsNetværk 9220 holder vi juleafslutning for medlemmerne torsdag den 22. november i de arkitektonisk verdenskendte rammer på Utzon Centeret ved Aalborgs havnefront.
Vær med i debatten når bestyrelsen formidler den nye brandingstrategi i ord og tegninger
Vi får også besøg af Hans Engell, der holder oplægget: MEDIER, MAGT OG MANIPULATION: FAKE NEWS – FALSKE NYHEDER – HVEM SNYDER HVEM?
Kan vi stole på medier og politikere og hvem snyder hvem? ’Fake news’ – eller falske nyheder – er blevet samtaleemne over hele kloden. Også i Danmark har begrebet ’fake news’ fået vind i sejlene. Kan vi stole på de danske medier, aviser og TV? Hvor finder man sandheden om dansk politik? Politisk kommentator, tidligere minister og chefredaktør, Hans Engell, går hårdt til emnet ’fake news’ – bliver vi som tv-seere, læsere, deltagere på de sociale medier eller som vælgere snydt af medierne og politikerne. Hvor meget bliver der manipuleret og hvem bruger egentlig hvem?