10/05/2018

Gunnar Schmøkel er vores altmuligmand

Gunnar Schmøkel er vores altmuligmand

Tidl. bankmand bruger en del af sin fritid på at løfte ErhvervsNetværk 9220.Gunnar Schmøkel er med til at gøre ErhvervsNetværk 9220 til en succes. Det har han faktisk været i adskillige år – fordi han som erhvervskundechef i Nordjyske Bank var netværkets kontaktperson i banken, som samtidig har været ErhvervsNetværk 9220s hovedsponsor. Siden nytår har Gunnar dog fået nye udfordringer – han er nemlig blevet pensioneret, men har samtidig besluttet, at han gerne vil fortsætte sit arbejde i erhvervsnetværket.

“Jeg synes, ErhvervsNetværk 9220 har været en fornøjelse at arbejde i. Her møder man glade mennesker – og arbejder med noget, der betyder noget for både mennesker, virksomheder og Nordjylland. Og derfor stiller jeg mig til rådighed som altmuligmand. Det vil sige i de funktioner, hvor mange lige behøver en hånd eller to”, siger Gunnar Schmøkel. Og tilbuddet har bestyrelsen taget glad imod, understreger formand Morten Christensen.

“Gunnar har betydet rigtig meget for os og for vores aktiviteter i mange år som hovedsponsor. Og det tror vi på, at han stadig vil gøre. Vi er meget glade for, at han stiller sig til rådighed. For vi har brug for alle gode kræfter, mens vi vokser ud over hele Aalborg og sågar hele Nordjylland” siger Morten Christensen.

Gunnar Schmøkel bor i Løkken – og har derfør boet i Hjørring i en årrække. Her var han også direktør i Danske Bank og har desuden været direktør i Skallerup Klit Feriecenter.

RELATEREDE NYHEDER

Modtag vores nyhedsbrev

linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram