"Grøn Start” v. Inge Krogh Larsen er en helt nystartet virksomhed der tilbyder ”Hjælp til det eller de første skridt på vejen til grøn omstilling – helt enkelt".
Jeg kan enten ansættes som freelance bæredygtighedskoordinator i virksomheden eller der kan købes et rådgivningsforløb, der passer netop til virksomheden med fokus på ressourceoptimering, forretningsudvikling, verdensmål, kommunikation eller et certificeringsforløb.
Jeg arbejder med hele virksomheden og er generalist og praktiker - hvilket betyder jeg tager udgangspunkt i virksomheden på deres niveau og arbejder ikke med tunge rapporter - kun handleplaner.
Primær målgruppe er turistbranchen, da jeg har en solid baggrund fra Nordjysk turisme og oplevelsesindustri.
Jeg har netop været på Færøerne på opgave for VisitFærøerne. Opgaven består af workshop, start interview af samarbejdspartnere, vidensdeling, individuelle bæredygtighedspolitikker og hjælp til certificeringer- GreenKey Hotel og 2 x Green Tourism Organisation samt den overordnede bæredygtighedspolitik for mødeturismen på Færøerne.
Jeg glæder mig til at blive en del af Netværk9220.
Læs mere her