KLUMME
AF METTE SCHMIDT, formand for ErhvervsNetværk 9220
Selvom man står med Bæredygtighedsprisen for 2019 i hånden, skal man ikke hvile på laurbærrene. ”Vi skal altid gøre vores for, at vi sikrer os, at det østlige Aalborg bliver den fortrukne bydel at arbejde og bo i”, pointerer Mette Schmidt. Og netop det at få erhvervslivet til blomstre i postnummer 9220, mener hun er essentielt for, at man derved også sikre beboerne bedre livsbetingelser. Når antallet af arbejdspladser øges, begunstiges muligheden for, at lokale borgere kan få et arbejde, eller at nye medarbejdere tilflytter, hvormed indkomsten og den sociale kapital øges. Dette er ikke kun til gavn for det enkelte menneske, men også til gavn for hele bydelen og for Aalborg.
Men hvordan når man dette mål? Mette Schmidt peger på, at man skal skabe grobund for udvikling ved at bringe erhvervslivet ind i et netværk, så virksomhederne får kendskab til hinanden. ”Jeg mener, at networking er vejen frem, og det giver ”indflydelse gennem relationer”. Bag hver virksomhed er der en række mennesker, som brænder for det, de laver. Når man lærer mennesket bag virksomheden at kende, vil det i fremtiden være nemmere at samarbejde og lave forretningsforbindelser. Man lader sig inspirere og får nye vinkler på at løse en opgave. For eksempel arbejder flere af vores medlemmer med bæredygtighed, miljø og klima. Her står det klart, at vi ikke kan løse klimaproblemerne hver for sig, men vi bliver nødt til at stå sammen, så vi kan sikre en bedre fremtid for vores klode. Derudover vil vi også stå stærkere, hvis vi kan vidensdeler, arbejder og handler lokalt.”