1717/0808-2222

Stik til søs med det gode skib LOA af Aalborg

Torsdag 8. september 2022 stikker ErhvervsNetværk 9220 til søs med det gode skib LOA af Aalborg.

  • 16.00: Vi mødes ved LOA Værft, Nordre Havnegade 6 i Nørresundby, hvor der er orientering og efterfølgende rundvisning på værftet ved projektkoordinator Leif Ervolder
  • 17.00: Vi går om bord på LOA, der ligger 200 meter fra værftet ud for Peder P. Hedegaards gule lagerbygning
  • 17.15: Afsejling efter gennemgang af sikkerhedsprocedurer
  • Efter et par timers sejlads lægger vi til kaj igen, hvorefter der er spisning, kaffe og hyggeligt samvær ombord på LOA
  • 22.00: Tak for i aften

Under sejladsen er der rundvisning om bord – og under forplejningen vil Leif Ervolder fortælle om skibets historie fra stabelafløbning i 1922 over LOA’s liv som fragtskib til den omfattende renovering og den nuværende brug som forenings-/fritidsskib. Han vil også komme ind på den kæmpemæssige indsats, som flere hundrede frivillige gør, for at LOA kan vedblive med at være en smuk ambassadør for Aalborg, Nordjylland og det blå Danmark.

Der er plads til 33 deltagere på denne tur, så vi tilråder hurtig tilmelding. Sidste frist er 1. september 2022. Grundet begrænset plads er det kun muligt at tilmelde én deltager fra hver medlemsvirksomhed.

Tilmeld dig her.

RELATEREDE NYHEDER

Modtag vores nyhedsbrev

linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram