Netværksgruppen Fremtidens Arbejdsplads 9220 inviterer til fyraftensarrangement, hvor du kan få inspiration til hvad Enneagrammet er - og hvorfor flere og flere bruger værktøjet aktivt i deres arbejde med samarbejde og trivsel.
Enneagrammet præsenterer 9 personlighedstyper, hvoraf du relaterer dig mest til én, men samtidig har forbindelse til de øvrige. Enneagrammet bruges i høj grad til at arbejde med dig selv og din selvforståelse (og accept), men også til at sikre godt samarbejde og trivsel i de gruppedynamikker, du indgår i.
Oplægsholder er Malene Sondrup, der har arbejdet med Enneagrammet de seneste 10 år – både som selvudvikling, som ledelsesredskab og til undervisning. Malene har i seks år stået for Enneagramcaféen i Enneagraminstituttet i Aalborg.
Arrangementet foregår på adressen Maren Turis Gade 2, 1. sal, 9000 Aalborg - og tilmelding sker her.