Hvornår

26/09/2024    
16:00 pm - 21:30 pm

26. september 2024 stikker ErhvervsNetværk 9220 til søs med det gode skib LOA af Aalborg.

Under sejladsen er der rundvisning om bord – og under forplejningen vil Leif Ervolder fortælle om skibets historie fra stabelafløbning i 1922 over LOAs liv som fragtskib til den omfattende renovering og den nuværende brug som forenings-/fritidsskib. Han vil også komme ind på den kæmpemæssige indsats, som flere hundrede frivillige gør, for at LOA kan vedblive med at være en smuk ambassadør for Aalborg, Nordjylland og det blå Danmark.

LOAs besætning tager sig selvfølgelig af sejladsen, men opfordrer til, at gæsterne er med til at sætte sejl, så vi får en ægte maritim oplevelse. Tag derfor tøj på, som det er muligt at arbejde lidt i. Og husk at det kan være både køligt og vådt til søs, så medbring både fodtøj og overtøj, der kan holde kulde og eventuel regn ude.

Der er plads til 33 deltagere på denne tur, så vi tilråder hurtig tilmelding. Sidste frist er 18. september 2024. Grundet begrænset plads er det kun muligt at tilmelde én deltager fra hver medlemsvirksomhed, og da vi gerne vil give flest mulige oplevelsen, tilråder vi, at medlemmer der før har været med, ikke tilmelder sig.

Program:

  • 16.00: Vi mødes ved LOA Værft, Nordre Havnegade 6 i Nørresundby, hvor der er orientering og efterfølgende rundvisning på værftet ved projektkoordinator Leif Ervolder. Der er mulighed for parkering foran LOA Værft.
  • 17.00: Vi går om bord på LOA, der ligger 200 meter fra værftet ud for Peder P. Hedegaards gule lagerbygning
  • 17.15: Afsejling efter gennemgang af sikkerhedsprocedurer
  • Efter et par timers sejlads lægger vi til kaj igen, hvorefter der er spisning, kaffe og hyggeligt samvær ombord på LOA
  • 21.30/22.00: Tak for i aften

Tilmelding

Modtag vores nyhedsbrev

linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram