Netværksgruppen Bæredygtighed 9220 - en relancering af ESG 9220 - holder sit første møde under det nye navn 17. november 2026. Det sker hos Techcollege på Øster Uttrupvej 1, hvor dagens vært er Vicki Banch Friis Frederiksen. På programmet er blandt andet dagens dilemma: Hvilken problemstilling oplever du som den vigtigste i forhold til at få arbejdet med bæredygtighed til at give værdi i egen virksomhed?
Bæredygtighed 9220 henvender sig til alle, der har berøring med og interesse i at skabe en bæredygtig virksomhed, hvor det at tage ansvar også handler om at skabe forretning.
Helle Pasgaard, der er en af tovholderne for netværksgruppen, fortæller:
"Med udgangspunkt i konkrete hverdagsdilemmaer sparrer vi med hinanden om, hvordan vi ud fra principper om bæredygtig virksomhedsdrift styrker både den sociale og økonomiske bundlinje, så arbejdet med bæredygtighed ikke bare bliver rapportering, men bliver en måde at skabe forretning, vækst og bæredygtig udvikling."