Vi åbner uge 8 med en velkomst til vores nye medlem M.J. Eriksson A/S, som siden 1945 har opbygget stor ekspertise inden for bygge- og anlægsindustri. Torben Myrup, der repræsenterer virksomheden i ErhvervsNetværk 9220, siger:
”Vi er kendt for vores engagement i at skabe varig infrastruktur, der forbinder og transformerer Danmark. Fra det fundamentale arbejde på landets veje og jernbaner til ikoniske broprojekter har vi gennem generationer spillet en central rolle i at forme det danske landskab og understøtte samfundets dynamiske udvikling.”