X-link A/S er nyt medlem

X-link A/S er nyt medlem
28. marts 2019 sek9220

X-link A/S er nyt medlem

X-link er Microsoft-partner og tager hånd om hele IT-arkitekturen lige fra udvikling og implementering til datasikkerhed og systemvedligeholdelse. X-link har siden starten af 1997 haft hovedsæde i Odder i Østjylland, men har pr. 1. februar 2019 også haft kontor i Aalborg. Her holder Jonas Jensen, der er virksomhedens sidste nye, engagerede medarbejder, til. X-link er i den forbindelse blevet medlem af ErhvervsNetværk 9220.

De kompetencer som X-links besidder, betyder, at virksomheden fungerer som kundernes sparringspartner i forbindelse med udvikling og implementering af IT-systemer. Det gælder både på hardware- og softwaresiden. Betragt X-link som virksomhedens eksterne IT-afdeling.

X-links konstante fokus er på at forbedre virksomheders interne arbejdsgange og gøre hverdagen nemmere for brugerne. Det betyder, at X-link blandt andet er behjælpelige med alt fra Microsoft ERP-systemer, Office 365, overgangen til en cloud-løsning og kan ikke mindst hjælpe kunderne med at få det optimale ud af Microsofts produkter. X-link stiller høje, interne krav, ligesom gensidig tillid og troværdighed er noget, der lægges stor vægt på i virksomhedens arbejde. Det er nemlig en af del af opskriften på et godt og frugtbart samarbejde.

Som netværksmedlem er du altid velkommen til at kontakte X-link. Det kan for eksempel være, du har behov for assistance til dine Microsoft-produkter. Du kan også tilmelde dig et af de fire Microsoft-seminarer, som X-link afholder hvert år. Seminarerne, der er gratis, afholdes i GrowAals konferencelokale. Til hver af seminarerne gennemgås de sidste nye af Microsofts tiltag, og det hele foregår på et sprog, som alle kan forstå. Du kan finde seminarerne på X-links egen hjemmeside under fanen ”Arrangementer”.

Læs mere her: http://www.xli.dk/

 

Må gerne deles: Share on FacebookShare on LinkedInShare on Google+

Vores sponsor