Siemens Wind Power A/S – Vingefabrikken i Aalborg

Siemens Wind Power A/S – Vingefabrikken i Aalborg

Siemens Wind Power A/S – Vingefabrikken i Aalborg 

Siemens Wind Powers vingefabrik i Aalborg er verdens største vingefabrik og den ældste af Siemens Wind Powers syv vingefabrikker. Fabrikken i Aalborg er hovedkvarter for udvikling af vingeproduktion i Siemens Wind Power’s fabrikker, og er samtidig regionens største, private virksomhed. Vore prioriteter i den daglige produktion er Sikkerhed, Kvalitet, Leveringer, Kost og ikke mindst vore medarbejdere.

Fabrikken beskæftiger over 2.000 medarbejdere og producerer vingetyper fra 45 m til 75 m. Den længste vinge, som produceres i Aalborg er 75 m lang og bruges på Siemens’ største offshore vindmøller 8MW. Udover produktionen på Assensvej er der også mindre produktions-områder på Fåborgvej og Mølholmsvej. Udviklingsafdeling og testcenter findes også på Aalborg-fabrikken. Fabrikken er gået fra at have 15.000m2 under tag til i dag at have 105.000m2 Udover produktionen i Aalborg, har Siemens Wind Power også vingefabrikker i Engesvang i Danmark, USA, Canada, Kina, og England. Medarbejdere fra nye vingefabrikker trænes i Aalborg, inden produktionen på de nye fabrikker starter. I øjeblikket er det kolleger fra Marokko, hvor en ny vingefabrik er under opførelse, som oplæres i Aalborg.

Historiske højdepunkter: 

– 1998: Udviklingsafdeling for Bonus Energy blev etableret på Mølholmsvej i Aalborg med en målsætning om at være i stand til at beherske den nyeste teknologi til fremstilling af vindmøllevinger på +30m i en lukket proces.

– November 1999: Første vinge blev støbt

– Juni 2001: Bonus Energy fik ordren på første del af Nysted Havmøllepark. Parken skulle bestå af 72 stk. 2,3 megawatt møller med 40m lange vinger. Vingerne dertil skulle leveres i 2003, og pladsen på Mølholmsvej blev for trang. Aalborg Kommune tilbød en stor grund tæt på motorvej og havn, og der var mulighed for at ansætte de 250 medarbejdere, der var nødvendige.

– Januar 2002: Det første spadestik til fabrikken på Assensvej blev taget.

– Juni 2002: Første 40m vinge blev støbt.

– 2004: Bonus Energy blev opkøbt af Siemens AG, hvilket ledte til etablering af Siemens Wind Power A/S i Danmark.

– 2005 – 2013: Flere produktionshaller blev opført i takt med at vingerne blev større.

– 2008: Vingefabrikkens 10 års jubilæum blev fejret den 8. November, medarbejderstaben var i perioden blevet øget fra 3 til 900 ansatte.

– 2011: Vingefabrikken får tildelt Siemens Green Factory Award

– 2012: Nordeuropas største produktionshal blev bygget til produktion af 75 m vinger. Hallen er 476 m lang, 36 m bred og 15 m høj

– 2013: Siemens Wind Power var med til at starte en ny vindmølleoperatøruddannelse på Tech College i Aalborg. Det er en bred uddannelse, som sigter efter at opkvalificere produktionsmedarbejdere. Indtil nu har vi uddannet 28 vindmølleoperatører. Endnu 19 bliver færdige i april 2017.

– 2013: Verdens største vindmølletestcenter åbnes i Danmark, heraf et stort afsnit i Aalborg, som tester vinger og vingeoptimeringer.

– 2013: Første 75m vinge blev støbt.

– 2016: Vingefabrikken fik tildelt 2 stk. Supply Chain Management interne Awards ved den årlige SCM Conference: SCM Productivity Award og SCM Turnaround Award

Må gerne deles: Share on FacebookShare on LinkedInShare on Google+

Vores sponsor