Kickoff-arrangement for Iværksætter 9220

Kickoff-arrangement for Iværksætter 9220

Kickoff-arrangement for Iværksætter 9220

Temagruppen, Iværksætteri 9220 kickoff-begivenhed fandt sted den 11. oktober på Nordjyske Medier.

Lokalet var fyldt til bristepunktet med nysgerrige iværksættere og virksomheder fra netværket, som alle var nysgerrige på, hvordan de kunne skabe synergi og vækst gennem hinanden.

Arrangementet blev åbnet med en velkomsttale fra formanden. Dette blev efterfulgt af Karl B. Therkildsen fra temagruppen, der præsenterede gruppens synspunkt på, hvorfor det er vigtigt, at iværksættere og mere etablerede virksomheder arbejder sammen og hvorfor netværket bør hjælpe iværksættere i området 9220.

Han foreslog mulige løsninger på emnet i forhold til at skabe de bedst mulige relationer og styrke kommunikation mellem etablerede virksomheder og nye iværksættere.

Anden del af arrangementet havde fokus på vækstprogrammet “SPINN-IN”, som har til formål at matche iværksættere med etablerede virksomheder med henblik på at skabe synergi og vækst.

På landsplan er Nordjylland et af de steder i Danmark , som har taget bedst imod initiativet som faciliteres af Aalborg Universitets inkubator-ordning ved Spinin-manager, Mark Rosener. Mark introducerede SPINN-ins formål og generelle strategi, som er DI’s værktøj for bæredygtig vækst i Danmark

Nogle af de succesfulde erfaringer og resultater af SPINN-IN blev præsenterede af en iværksættervirksomhed, Crickster og en etableret virksomhed, ”Nordjyske Medier”. Iværksættervirksomheden “Crickster”, der laver proteinbarer baseret på insektmel, fortalte om deres succes med forløbet, og hvordan det resulterede i det afgørende leverandørforhold.

De etablerede virksomheders erfaring med programmet blev præsenteret af Nordyjske Mediers innovationdirektør, Katja Bundgaard, der beskrev et SPININ-samarbejde mellem Nordjyske Medier og en softwarevirksomhed som laver talegenkendelse.

I dagens sidste præsentation præsenterede medlem af ErhvervsNetværk 9220, Octokom en ny tilføjelse til ErhvervsNetværk 9220s hjemmeside nv9220.dk, som kan forbinde nye og etablerede virksomheder digitalt. Mødet blev afsluttet med livlig diskussion.

Arrangementet var velmødt og temagruppen, Iværksætteri 9220 ønsker at gentage succesen i det nye år.

Nyt fra Iværksætter gruppen

Iværksætter gruppen er i gang med opfølgningsaktiviteter på deres møde hos Nordjyske i oktober, som efterfølgende har givet en del koordineringsopgaver. Den portal, som de har udviklet, vil blive idriftsat i januar og der er aftalt møder med Business Aalborg og Væksthuset, som screener flere hundreder Iværksætter projekter årligt, for drøftelser om hvordan de kan kanalisere emner ind over vores koncept med at forbinde disse til etablerede virksomheder i netværket.

Må gerne deles: Share on FacebookShare on LinkedInShare on Google+

Vores sponsor