Disruption – Den skræmmende fremtid

Disruption – Den skræmmende fremtid

Disruption – Den skræmmende fremtid

Onsdag var 73 medlemmer mødt op til morgenmøde og foredrag om disruption. Det hele startede med morgenmad og networking. Her var det muligt at netværke, og ønske hinanden et godt nytår med et glas champagne. Om alkoholen var for at dæmpe nerverne hos nogle, der måske frygtede den sandhed der ventede, vil vi lade være usagt.

Inden mødet vidste flere ikke hvad ordet dækkede over, og en hurtig google søgning inden, havde hos de fleste været nødvendigt. Tune Hein med ekspertise indenfor området, fortalte livligt, humoristisk og entusiastisk omkring fænomenet disruption, som ikke kun er teknologien der virker farlig og truende mod konservative virksomheder. Derimod sker disruption omkring og i hele virksomheden, hvad end det er forretningsmodellen, organisationen, paradigmer og teknologien.

Tune Hein fik trådt flere brancher over tæerne, med hans direkte eksempler fra hele verden, og hans forudsigelser om fremtidens disruption. Flere virksomheder blev også nævnt, et udpluk af disse er Dinero, Tinder, Danske Bank og Uber. Den direkte fortælling med eksempler, fik flere af de fremmødte medlemmer, til at tænke på egne udfordringer med disruption, og frygten spredte sig mere og mere i lokalet, som foredraget skred frem.

Hvordan medlemmerne i fremtiden kan arbejde med disruption, havde Tune Hein ikke svaret på i dag. Derimod har andre svaret indenfor deres respektive branche. En ting stod klart efter dagens foredrag. Fremtiden kommer, uanset om virksomhederne er klar til det. Så når fremtiden kommer, skal virksomhederne også være klar og omstillingsparat.

Det hele skal ikke lyde som en skræmmekampagne. Således var stemningen blandt medlemmerne bagefter stadig god, og flere stod og netværkede efterfølgende. Flertallet gik fra morgenmødet, med en oplevelse af ny viden og inspiration. Hvad dette kan medføre i de enkelte virksomheder og i netværket, vides ikke endnu, men mulighederne er skabt efter onsdagens foredrag.

I forlængelse af dagens tema, har Aalborg Universitet et konsortium omkring netop dette. Det kan du læse mere om på deres hjemmeside www.dd.aau.dk, hvis du vil lære og få endnu mere viden om disruption.

Må gerne deles: Share on FacebookShare on LinkedInShare on Google+

Vores sponsor